Fibre · Animalske
Yakuld
Cashmerens varme med en karakter, der er både rustik og fornem. Den kommer fra yakoksens bløde underuld i stor højde, har dybe naturfarver og strikkes som en god uld: blød, varm og overraskende medgørlig.
Oversat fra italiensk. Den er endnu ikke læst igennem af en, der har dansk som modersmål.
Historie
For nomadehyrderne på den tibetanske højslette og de mongolske stepper har yakoksen altid været lastdyr og givet mælk og fiber. Skatten er ikke det lange og ru yderhår, men den meget fine underuld, som dyret danner for at klare vintre med ekstreme temperaturer, kaldet khullu. Længe var det en fiber til husbrug og eget forbrug; i dag fremhæves den af kooperativer i Himalaya og Mongoliet som et etisk, lokalt og sporbart alternativ til cashmere.
Sådan bliver garnet lavet
Under fældningen om foråret bliver underulden kæmmet ud eller samlet med hånden, aldrig klippet sammen med det grove hår. Derefter følger afhåringen (de-hairing), den samme mekaniske adskillelse som for cashmere, der fjerner de ru dækhår og kun efterlader den fine fiberflok. Resultatet er en kort og blød fiber, der især egner sig til bløde og voluminøse kartegarner.
Hvorfor den er værdsat
Den giver en varme som cashmere til en lavere pris og med mindre miljøpåvirkning. Fiberen er fin, men mere robust end gennemsnittet af fine fibre med samme finhed, hvilket gør den mindre sart, end dens blødhed lader ane. Hertil kommer værdien af en kort forsyningskæde i stor højde med lav påvirkning, som gør den til et stadig mere efterspurgt valg blandt opmærksomme strikkere.
Farvning
Som proteinfiber tager den godt imod syrefarvestoffer, med god ægthed. Dens mest typiske træk er dog naturfarven: varme brune toner, dybe grå og antracit, som man sjældent har lyst til at dække. Den mørke pigmentering begrænser lyse og klare farver, så yak kommer bedst til sin ret netop i sine oprindelige jordtoner.
Pleje
Den skal behandles med samme nænsomhed som cashmere: håndvask eller uldprogram i koldt vand, neutralt vaskemiddel og tørring liggende, så beklædningsdelen ikke mister formen. Fiberen har skæl, så med varme, fugt og gnidning har den en tendens til at filte. Der dannes få nopper, men de forekommer på meget bløde beklædningsdele og fjernes med en særlig kam.
Efter endt brug
Det er en naturlig proteinfiber og derfor bionedbrydelig og komposterbar, når den er udtjent, så længe den ikke er blandet med syntetiske fibre. Afklip og slidte beklædningsdele kan genanvendes mekanisk sammen med andre fine fibre for at regenerere nyt kartegarn.
Sådan kender du den
| Fornemmelse | Blød, varm og tør at røre ved, en anelse mindre silkeagtig end cashmere, men fyldigere. Den er ikke glidende: den giver en omsluttende og let rustik fornemmelse. |
|---|---|
| Udseende | Mat, med varme og dybe naturfarver (brun, grå, antracit) og en blød og diskret glorie. Glansen er minimal, karakteren er en fin, men afdæmpet fibers. |
| Opførsel | Meget varm og let, med middel elasticitet: den vender pænt tilbage til formen, uden merinoens spændstighed. Den krøller kun lidt og er slidstærk for så fin en fiber. |
| Brændprøve | Proteinsignatur: brænder langsomt og slukker af sig selv, lugter af brændt hår og efterlader en sort og smuldrende lille kugle. |
| Prøver derhjemme | Brændprøve: langsom flamme, slukker af sig selv, smuldrende aske · Mørk og varm naturfarve, svær at opnå ved farvning · Greb som cashmere, men en smule mindre eftergivende og fyldigere |
| Kan forveksles med | Cashmere: meget lignende finhed, ofte solgt som blanding af yak og cashmere; i hånden næsten umulige at skelne · Fin merinould: men yak er mindre elastisk og har den typiske mørke naturfarve |
| Kun i laboratoriet | At skelne yak sikkert fra cashmere kræver elektronmikroskopi i laboratoriet (ISO 17751), som aflæser skælstrukturen og pigmenteringen. |
Fysiske data
| Egenskab | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| spændstighed | Middel | forskning |
| udposning | Lav | forskning |
| glorie | Middel | forskning |
| filtningsrisiko | Middel | forskning |
| finhed (µm) | 16–20 | forskning |
| fugtoptagelse (%) | 16,0 | forskning |
| typisk krympning (%) | 0–8 | skøn |
| fiberlængde (mm) | 25–45 | forskning |
målt = en måling med reference · iso = en standard · forskning = en kontrolleret kilde · skøn = kun et rimelighedsoverslag
Egner sig til
varme og lette lag · blandinger med merino eller cashmere · beklædningsdele i dybe naturfarver · blød vinterstrik
Egner sig mindre til
beklædningsdele med kraftigt slid (manchetter på arbejdsjakker) · ribkanter, der skal springe tilbage som merino · lyse og klare pastelfarver