Fibre · Vegetabilske
Sisal / agave
Den hårde fiber frem for nogen: stiv, sej og bærende, den vender ikke tilbage til formen og er ikke tænkt til kroppen. Du vælger den, når en genstand skal holde formen af sig selv, som kurve, tæpper og stive tasker.
Oversat fra italiensk. Den er endnu ikke læst igennem af en, der har dansk som modersmål.
Historie
Den har navn efter havnen Sisal på Yucatán i Mexico, hvorfra de første laster af fiber fra agaven blev sendt. Fra Mellemamerika bredte dyrkningen sig til Østafrika, hvor Tanzania og Kenya blev de store produktionscentre i 1900-tallet, og til Brasilien, i dag verdens største eksportør. I generationer var det fiberen til reb og bindegarn i landbruget, før dens rustikke karakter førte den ind i boligindretning og designtilbehør.
Sådan bliver garnet lavet
Den klippes ikke, og der sås ingen fiberflok: den skæres. Agavens kødfulde blade høstes og dekortikeres (defibreres), hvilket skraber frugtkødet væk og frigør lange fiberbundter. De vaskes, soltørres og børstes og tvindes derefter til snore og tykke garner. Det er en forarbejdning af lang og stærk fiber, tættere på rebslageri end på finspinding.
Hvorfor den er værdsat
Den er værdifuld for det, uld ikke kan: stivhed og formstabilitet. Den er en af de sejeste naturfibre, giver ikke efter under belastning og bevarer den form, du giver den, så en kurv bliver ved med at stå åben, og en taske ikke falder sammen. Desuden tåler den slid og tramp godt, hvilket er grunden til, at den altid har været tæppernes fiber.
Farvning
Som cellulosefiber tager den imod direkte og reaktive farvestoffer, men den hårde overflade og den naturlige stråfarvede-gyldne tone dæmper klarheden: de smukkeste resultater er stadig jordfarver, naturlige og varme toner. Mange genstande efterlades endda i den rå farve, som er en del af deres rustikke æstetik.
Pleje
Den tåler ikke langvarig fugt: bliver den ved med at være våd, kan den få pletter, gulne og mugne, og med tiden nedbrydes den. Den rengøres tørt ved at børste støvet væk og duppe pletter uden at gennemvæde den, og den holdes væk fra fugtige rum. Med brugen har den en tendens til at flosse op i et let fnug på overfladen, hvilket er normalt for så stiv en fiber.
Efter endt brug
Helt vegetabilsk og ubehandlet er den bionedbrydelig og komposterbar, og når den er udtjent, vender den tilbage til jorden uden at efterlade mikroplast. Affaldet fra defibreringen er historisk blevet genbrugt som organisk materiale og til fremstilling af papir og kompositmaterialer.
Sådan kender du den
| Fornemmelse | Hård, ru og tør, næsten træagtig. Kold og stiv at røre ved, helt uden eftergivenhed: du mærker den "stå op" mellem fingrene i stedet for at være blød. |
|---|---|
| Udseende | Naturlig stråfarvet-gylden farve med en let voksagtig glans. Tyk og nervøs tråd med et rustikt udseende, uden krus og uden glorie. |
| Opførsel | Den har intet elastisk tilbagespring: bøjet forbliver den bøjet, og under spænding springer den ikke tilbage. Den er stiv, trækstærk og meget slidstærk, men skør ved gentagen bøjning. |
| Brændprøve | Cellulosesignatur: brænder hurtigt med livlig flamme, lugter af brændt papir eller græs og efterlader en grå og let aske, der smuldrer. |
| Prøver derhjemme | Brændprøve: hurtig flamme, lugt af brændt papir, smuldrende aske · Stivhedsprøve: en snor står lige af sig selv og falder ikke sammen · Trækprøve i våd tilstand: plantefiberen svækkes ikke som proteinfiberen uld |
| Kan forveksles med | Jute og hamp: også hårde plantefibre, men blødere og mindre stive at røre ved · Raffia: ligner i farve og rustikhed, men er et fladt bånd og langt mere bøjelig |
| Kun i laboratoriet | At skelne sisal sikkert fra andre hårde plantefibre (jute, hamp, abaca) kræver mikroskopi i laboratoriet (ISO 17751) eller kemisk fiberanalyse (ISO 1833). |
Fysiske data
| Egenskab | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| spændstighed | Ingen | forskning |
| udposning | Lav | forskning |
| glorie | Ingen | forskning |
| filtningsrisiko | Ingen | forskning |
| finhed (µm) | 100–300 | forskning |
| fugtoptagelse (%) | 11,0 | forskning |
| typisk krympning (%) | 0–3 | skøn |
| fiberlængde (mm) | 600–1200 | forskning |
målt = en måling med reference · iso = en standard · forskning = en kontrolleret kilde · skøn = kun et rimelighedsoverslag
Egner sig til
kurve og stive beholdere · tæpper og måtter · tasker og strukturerede accessories · reb og bindegarn · robuste dekorative detaljer
Egner sig mindre til
beklædningsdele tæt på huden · elastisk strik og ribkanter · blødt fald · genstande, der skal forblive bløde