Fibre · Syntetiske
Mikrofiber (ultrafin poly/nylon-blanding)
Ultrafin syntetisk fiber med en fløjlsblød fornemmelse og den typiske ferskenhudseffekt: let, blød og glat, værdifuld ikke på grund af materialet, men på grund af filamentets ekstreme finhed. Dejlig at røre ved, og den gør sig bedst i blandinger.
Oversat fra italiensk. Den er endnu ikke læst igennem af en, der har dansk som modersmål.
Historie
Mikrofiberen opstod i japansk forskning i 1970'erne, da Toray udviklede de første meget fine filamenter, der gav materialer som Ultrasuede; i Italien tog samme teknologi form i Alcantara. Fra de ruskindsagtige overflader bredte den ultrafine spinding sig til strik og sportstøj, hvor lethed og blød fornemmelse blev dens lykke. Den har ikke et historisk distrikt som naturfibrene: den er et barn af petrokemien og den ekstruderede tråd, og dens geografi falder sammen med de store producenter af tekniske tekstiler.
Sådan bliver garnet lavet
Den klippes og høstes ikke: den ekstruderes. Den smeltede polymer (polyester og polyamid) presses gennem meget fine spindedyser, ofte med bikomponent-teknikken, hvor filamentet derefter splittes eller opløses, så man får tværsnit under én denier. Resultatet er et bundt filamenter, så tynde, at kontaktfladen mangedobles ved samme vægt: deraf den bløde fornemmelse og den store evne til hurtigt at udveksle og afgive fugt. Tråden kan forblive endeløst filament eller skæres til stapel og spindes som en naturfiber.
Hvorfor den er værdsat
Værdien ligger i finheden, ikke i råmaterialet. Det bittesmå tværsnit giver et fløjlsblødt kærtegn, en næsten ikke-eksisterende vægt og en meget tæt overflade, der tørrer hurtigt og forbliver let. I strik giver den blødhed og den fine ferskenhudseffekt, der blødgør blandingerne og gør stivere garner lettere uden at tynge beklædningsdelen.
Farvning
Den spindefarves eller farves med dispersionsfarvestoffer ved høj temperatur, der trænger ind i polyesteren; polyamiddelen tager også imod syrefarvestoffer. Resultatet er klart og meget lys- og vaskeægte, med fyldige farver, der holder sig over tid. Blandingens dobbelte natur kan, hvis den ikke styres, give en lille forskel i optagelsen mellem de to fibre.
Pleje
Nem at håndtere: vask i lunkent vand, aldrig kogende, fordi for meget varme gør ferskenhudseffekten flad og kan deformere beklædningsdelen. Den tåler ikke et varmt strygejern og skal stryges ved lav temperatur eller med let damp. Den filter ikke og krymper ikke som uld, men har tendens til at blive statisk og holde på lugt: skyllemiddel og hyppig, skånsom vask holder den bedst.
Efter endt brug
Den er ikke bionedbrydelig: som syntetisk materiale bliver den længe i miljøet og afgiver mikroplast ved vask, som en filterpose hjælper med at holde tilbage. Den kan dog genanvendes, især når den er af ren polyester; i blandinger af poly og nylon er adskillelsen mere kompliceret og begrænser genvindingen. Det mest bæredygtige valg er at foretrække udgaver af genanvendt polyester og forlænge brugen.
Sådan kender du den
| Fornemmelse | Fløjlsblød og silkeagtig, med den typiske ferskenhudseffekt: kølig og glat under fingrene, meget let, uden uldens tørre lunhed. |
|---|---|
| Udseende | Kompakt og ensartet overflade med en svag, sløret glans; intet naturligt krus, tråden ser jævn ud og uden glorie. |
| Opførsel | Falder flydende og blødt, men giver efter under træk og finder langsomt formen igen: spændstigheden er ringe. Den holder kun lidt på varmen, tørrer hurtigt og ånder mindre end en naturfiber, så den har tendens til at holde fugten mod huden. |
| Brændprøve | Syntetisk signatur: i flammen smelter den og trækker sig sammen i stedet for at brænde rent, drypper og danner dråber, der hærder til en kugle, med en kemisk og sødlig plastlugt. |
| Prøver derhjemme | Brændprøve: smelter og drypper, hård kugle i stedet for smuldrende aske · Føleprøve: kølig og glat, aldrig varm og tør som uld · Elasticitetsprøve: træk og slip, den finder langsomt formen igen |
| Kan forveksles med | Blød uld og bomuld: men de brænder i flammen og efterlader aske, de smelter ikke · Viskose og modal: lignende kølig fornemmelse, men de regenererede fibre brænder som cellulose |
| Kun i laboratoriet | At fastslå forholdet mellem polyester og polyamid i blandingen med sikkerhed kræver kemisk analyse i laboratoriet (ISO 1833). |
Fysiske data
| Egenskab | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| spændstighed | Lav | forskning |
| udposning | Middel | forskning |
| glorie | Lav (ferskenhudseffekt) | forskning |
| filtningsrisiko | Ingen | forskning |
| finhed (µm) | 4–10 | skøn |
| fugtoptagelse (%) | 0.4–4.5 | forskning |
| typisk krympning (%) | 0–5 | skøn |
| fiberlængde (mm) | — | forskning |
målt = en måling med reference · iso = en standard · forskning = en kontrolleret kilde · skøn = kun et rimelighedsoverslag
Egner sig til
lette og bløde beklædningsdele · sports- og teknisk strik · foer og lag tæt på huden · blandinger til at blødgøre stive garner
Egner sig mindre til
dele, der skal finde formen igen · elastisk rib og manchetter · varm og åndbar strik · brug alene