Fibre · Animalske
Lama
Alpakaens robuste fætter: varm, blød og let, med et flydende og fyldigt fald. Den har ringe spændstighed og har derfor en tendens til at strække sig: den gør sig bedst i beklædningsdele, der skal falde, ikke i dem, der skal finde formen igen.
Oversat fra italiensk. Den er endnu ikke læst igennem af en, der har dansk som modersmål.
Historie
Lamaen blev tæmmet på Andesbjergenes højsletter for over fire tusind år siden af de præinkaiske kulturer og var først og fremmest et lastdyr: den bar byrder ad stierne i Andesbjergene, mens dens uld klædte hyrder og bønder. Stadig i dag ligger hjertet af produktionen på højsletten mellem Peru og Bolivia, hvor fiberen går gennem de samme handelskanaler som alpaka, som den ofte forarbejdes og sorteres sammen med.
Sådan bliver garnet lavet
Den fås ved klipning, traditionelt hvert andet år. Den rå pels er dobbelt: en fin og varm underuld blandet med grovere og stivere dækhår (kemp). Det afgørende trin er afhåringen, dvs. adskillelsen af den fine underuld fra dækhårene: kun den fine del, der derefter kartes eller kæmmes, giver de bløde garner, der egner sig til strik.
Hvorfor den er værdsat
Den er varm og meget let, fordi mange af fibrene er marvholdige, altså hule indeni: de fanger luft og isolerer uden at tynge. Den indeholder ikke lanolin, føles blød mod huden og tåles godt også af dem, der synes, fåreuld kradser. Det sparsomme krus tager elasticiteten fra den, men giver til gengæld et blødt og smukt fald.
Farvning
Keratinet optager syrefarvestoffer godt, med god ægthed og jævnhed. Historisk har lamaen dog mest båret sine egne naturfarver, fra hvid og beige over rødbrun og brun til grå og sort: en jordfarvepalet, der i Andestraditionen ofte væves ufarvet.
Pleje
Den skal behandles nænsomt: håndvask i koldt vand med neutralt vaskemiddel og tørring liggende fladt, hvor du støtter strikken, så vandets vægt ikke trækker den ud. Risikoen for filtning er moderat, lavere end for fåreuld, men den findes: undgå varme, gnidning og temperaturspring. Den fine fiber har tendens til at danne lidt nopper, hvor den udsættes for slid.
Efter endt brug
Det er en naturlig proteinfiber: bionedbrydelig og komposterbar, når den ikke er blandet med syntetiske fibre. Den egner sig til mekanisk genanvendelse og, i rå, ufarvede garner, til upcycling i nye beklædningsdele og boligtekstiler.
Sådan kender du den
| Fornemmelse | Blød, tør og varm, uden lanolinens fedtede fornemmelse. Den afhårede underuld glider silkeagtigt; i mindre forædlede garner kan man mærke enkelte stivere dækhår. |
|---|---|
| Udseende | Diskret glans, lidt mere mat end alpakaens, med sparsomt og uregelmæssigt krus. I rå garner ses de nuancerede naturfarver og nogle gange de lysere og mere blanke dækhår. |
| Opførsel | Falder blødt og flydende, men har ringe elastisk tilbagegang: under træk eller under sin egen vægt har den tendens til at strække sig og ikke helt finde formen igen. Holder meget godt på varmen og krøller kun lidt. |
| Brændprøve | Proteinsignatur: brænder langsomt og slukker af sig selv, lugter af brændt hår eller horn og efterlader en sort, skør kugle, der smuldrer mellem fingrene. |
| Prøver derhjemme | Brændprøve: langsom flamme, slukker af sig selv, lugt af brændt hår og smuldrende aske · Elasticitetsprøve: træk og slip, lama finder kun delvis formen igen og forbliver lidt udstrakt · Lanolinprøve: den føles tør, uden den fedtede hinde, der er typisk for fåreuld |
| Kan forveksles med | Alpaka, næsten umulig at skelne med hånden og i flammen: lama er i gennemsnit lidt grovere og har flere dækhår · Fåreuld, som dog er mere elastisk, har mere krus og er let fedtet af lanolin · Akryl, der efterligner faldet: men i flammen smelter det til en hård kugle og føles koldt |
| Kun i laboratoriet | At skelne sikkert mellem lama og alpaka og måle finheden i mikron og andelen af dækhår kræver mikroskopi i laboratoriet (ISO 17751). |
Fysiske data
| Egenskab | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| spændstighed | Lav | forskning |
| udposning | Høj (som alpaka) | forskning |
| glorie | Lav | forskning |
| filtningsrisiko | Middel | forskning |
| finhed (µm) | 20–35 | forskning |
| fugtoptagelse (%) | 13,0 | forskning |
| typisk krympning (%) | 0–8 | skøn |
| fiberlængde (mm) | 80–150 | forskning |
målt = en måling med reference · iso = en standard · forskning = en kontrolleret kilde · skøn = kun et rimelighedsoverslag
Egner sig til
beklædningsdele med flydende fald · bløde sjaler og stolaer · varm og let strik · løstsiddende frakker og jakker
Egner sig mindre til
rib og manchetter, der skal slutte tæt · tætsiddende dele, der skal finde formen igen · meget elastisk strik