Fibre · Vegetabilske
Bomuld
Kølig, åndbar og overraskende robust: bomuld er klassikeren til forår og efterår. Den har ingen elasticitet og er tung, når den er våd: strikken falder og har tendens til at vokse, men farverne forbliver klare, og grebet er venligt selv mod følsom hud.
Oversat fra italiensk. Den er endnu ikke læst igennem af en, der har dansk som modersmål.
Historie
Bomuld har været dyrket i årtusinder i Indusdalen og det gamle Egypten og blev drivkraften i den industrielle revolution med Whitneys egreneringsmaskine (1793), der gjorde det hurtigt at skille fiberen fra frøene. Et tekstilt gennembrud kom i 1844 med John Mercers mercerisering: behandlingen i natronlud giver tråden silkeagtig glans, større styrke og en kraftigere farveoptagelse. Denimens indigo er fortsat dens mest genkendelige farvearv.
Sådan bliver garnet lavet
Efter høsten skiller egreneringen fiberen fra frøene; derefter følger kartning eller den mere forfinede kæmning til glatte, stærke garner. Spindingen kan være ringspinding (ring-spun, en mere jævn og blød tråd) eller open-end (billigere og mere fyldig). Mercerisering er et valgfrit trin, der fremhæver glans og klarhed. Garnnummeret angives typisk i Ne, det engelske bomuldsnummer.
Hvorfor den er værdsat
Det er friskhedens fiber: den optager fugt og leder den væk, føles behagelig selv i varme og tåles godt af følsom hud. I modsætning til de animalske fibre bliver den stærkere, når den er våd, så den tåler hyppige og kraftige vaske. Det fyldige greb og de klare farver gør den til det naturlige valg til sommerstrik.
Farvning
Fremragende, men med en anden kemi end uldens: cellulose binder ikke syrefarvestoffer, men farves i stedet med reaktive, direkte eller kypefarvestoffer, som den historiske indigo. Mercerisering åbner fiberen og giver klarere og fyldigere farver. Ægtheden er god, med dybe resultater især på kæmmede og behandlede garner.
Pleje
Bomuld er robust og kan vaskes selv i varmt vand, tåler bevægelse og filter ikke. Ved første vask er det normalt, at den krymper, når spindespændingerne afspændes, så det er en god idé at forvaske fedet eller strikkeprøven, før du beregner målene. Den krøller let, og i lange beklædningsdele kan vægten i våd tilstand få den til at strække sig: tør den hellere liggende.
Efter endt brug
Ren bomuld er en plantefiber og biologisk nedbrydelig og nedbrydes uden at efterlade mikroplast. Den kan genanvendes mekanisk, selv om oprivningen forkorter stapelen og sænker kvaliteten af den genvundne fiber. Af samme cellulose fremstilles dens kunstige slægtninge, viskose og lyocell.
Sådan kender du den
| Fornemmelse | Kølig at røre ved, blød, men "flad" og uden elastisk spændstighed. Merceriseret føles den glattere, mere kompakt og blank. |
|---|---|
| Udseende | Mat af natur, lysende hvis merceriseret, uden noget synligt krus (crimp): det er netop manglen på krus, der forklarer den manglende elastiske hukommelse. |
| Opførsel | Falder og har tendens til at vokse under sin egen vægt, krøller let, holder kun lidt på varmen og er stærkere våd end tør. |
| Brændprøve | Cellulosesignatur: brænder hurtigt med gul flamme, lugter af brændt papir eller blade, gløden bliver ved med at gløde, og den efterlader let, blød grå aske. |
| Prøver derhjemme | Brændprøve: hurtig flamme, lugt af papir, vedvarende glød og blød aske · Våd strækprøve: bomuld bliver stærkere, animalske fibre bliver svagere · Krølleprøve: den bøjes og forbliver bøjet uden at vende tilbage i form |
| Kan forveksles med | Hør og hamp: samme signatur i flammen, men køligere, stivere og endnu mere krøllede · Viskose: cellulose ligesom bomuld og ens i flammen, men blankere og langt svagere i våd tilstand |
| Kun i laboratoriet | At skelne bomuld fra de andre cellulosefibre (hør, viskose) kræver mikroskopi, mens den nøjagtige sammensætning af blandinger bestemmes ved kemisk adskillelse efter ISO 1833. |
Fysiske data
| Egenskab | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| spændstighed | Ingen | forskning |
| udposning | Høj (meget tung i våd tilstand) | forskning |
| glorie | Ingen | forskning |
| filtningsrisiko | Ingen | forskning |
| finhed (µm) | — | forskning |
| fugtoptagelse (%) | 8,5 | målt |
| typisk krympning (%) | 3–8 | skøn |
| fiberlængde (mm) | 10–40 | målt |
målt = en måling med reference · iso = en standard · forskning = en kontrolleret kilde · skøn = kun et rimelighedsoverslag
Til stofmotoren
| friktionskoefficient (µ) | 0,29 | målt |
|---|---|---|
| massefylde (g/cm³) | 1,52 | målt |
| elasticitetsmodul (GPa) | 8,0 | målt |
| specifik bøjningsstivhed (dyn·cm²/tex²) | 0,53 | målt |
Egner sig til
sommer- og overgangsbeklædning · strik med flot fald · følsom hud og nyfødte · klare farver og denim · beklædning, der vaskes ofte
Egner sig mindre til
rib og manchetter, der skal tilbage i form (uden elastan giver de efter) · beklædning, der skal holde på varmen · meget lange beklædningsdele, der risikerer at strække sig