Fibre · Vegetabilske
Kokos (coir)
Planteverdenens stiveste og ruest fiber, udvundet af kokosnøddens skal. Den er ikke skabt til beklædning, men til at holde: den er ren struktur, lavet til dørmåtter, reb, tæpper og kurve, der skal holde længe.
Oversat fra italiensk. Den er endnu ikke læst igennem af en, der har dansk som modersmål.
Historie
Kokos har fulgt søfarten og kysthåndværket ved Det Indiske Ocean i århundreder: reb af coir holdt de syede både langs de arabiske og indiske kyster sammen længe før trosserne af hamp. Den industrielle forarbejdning opstod i Kerala i Indien, som sammen med Sri Lanka stadig er fiberens globale centrum, fra håndspinding af tråde til væve til måtter beregnet på eksport.
Sådan bliver garnet lavet
Den udvindes af mesokarpen, det fibrøse lag mellem nøddens yderskal og den træagtige skal. Skallerne rødnes i vand (den traditionelle rødning varer måneder i brakvandslaguner) for at opløse de bløde dele og bankes og kæmmes derefter for at frigøre fibrene. Hvid coir kommer fra umodne nødder og er lysere og mere eftergivende; brun coir kommer fra modne nødder og er tykkere, stivere og mere modstandsdygtig.
Hvorfor den er værdsat
Dens værdi er helt strukturel, ikke tekstil. Den er blandt de naturfibre, der indeholder mest lignin, det samme stof som gør træ stift: det gør den meget stiv, rådbestandig og usædvanlig modstandsdygtig over for saltvand og slid. Til strik har den hverken elastisk hukommelse eller blødhed, men hvor der er brug for styrke, ruhed og holdbarhed i fugtige omgivelser, er den uovertruffen.
Farvning
Svær og ikke særlig klar. Det høje ligninindhold og grundfarven, fra stråfarvet til mørkebrun, dæmper farverne: den bruges næsten altid naturfarvet eller med mørke, dækkende farver. Historisk har brun coir vundet frem netop fordi dens varme farve ikke krævede nogen farvning.
Pleje
Den tåler ikke stillestående ferskvand, som i længden giver skimmel, men tåler fint fugtig saltluft og udendørs brug. Den rengøres tørt ved at ryste og børste den; den må ikke maskinvaskes og ikke vrides. Med brug taber den nogle ru fibre på overfladen, men den danner ikke bløde nopper som strikfibre.
Efter endt brug
Fuldt biologisk nedbrydelig og komposterbar: da den næsten kun består af cellulose og lignin, vender den tilbage til jorden uden rester. Den genbruges meget i havebrug og planteskoler, hvor den bliver til dyrkningsmedie, jorddække og erosionsnet til sikring af skråninger og diger.
Sådan kender du den
| Fornemmelse | Ru, tør og stikkende, kold og træagtig at røre ved. Den er så stiv, at den ikke bøjer mellem fingrene som et garn: den opfører sig mere som en børste eller en lille kvist. |
|---|---|
| Udseende | Mat og uensartet, fra stråfarvet til rødbrun, med tykke, krusede og uregelmæssige fibre, der tydeligt kan ses med det blotte øje. Ingen glans, ingen glorie. |
| Opførsel | Har ingen elastisk tilbagegang: bøjet forbliver den bøjet. Den krøller ikke som bløde tekstiler, fordi den er for stiv til at danne folder, og den holder formen af ren hårdhed, ikke af hukommelse. |
| Brændprøve | Signatur af cellulose og træ: brænder med livlig og vedvarende flamme, lugter af brændt papir og træ og efterlader let, skør grå aske uden at smelte eller klumpe sig. |
| Prøver derhjemme | Stivhedsprøve: fiberen lader sig ikke villigt binde i knude, den knækker hellere end at bøje · Brændprøve: vedvarende flamme, lugt af brændt træ, grå, skør aske · Saltvandsprøve: den tåler at ligge længe i vand uden at blive svagere eller rådne |
| Kan forveksles med | Palmefiber eller rå raffia: ligner for øjet, men er mere bøjelige og mindre træagtige, når de bøjes · Sisal og andre hårde tovværksfibre: glattere og mere regelmæssige, mens coir forbliver grov og uordentlig |
| Kun i laboratoriet | At bekræfte arten og skelne den fra de andre hårde fibre (sisal, jute, abaka) kræver mikroskopi i laboratoriet og analyse af ligninindholdet (ISO 17751). |
Fysiske data
| Egenskab | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| spændstighed | Ingen | forskning |
| udposning | Ingen (meget stiv) | forskning |
| glorie | Ingen | forskning |
| filtningsrisiko | Ingen | forskning |
| finhed (µm) | 100–450 | forskning |
| fugtoptagelse (%) | 10,5 | forskning |
| typisk krympning (%) | — | forskning |
| fiberlængde (mm) | 150–350 | forskning |
målt = en måling med reference · iso = en standard · forskning = en kontrolleret kilde · skøn = kun et rimelighedsoverslag
Egner sig til
dørmåtter og måtter · reb og tovværk · robuste tæpper · kurve og stive beholdere · dyrkningsmedier og net til havebrug
Egner sig mindre til
beklædning · elastisk strik · enhver kontakt med huden · fald og blødhed