Fibre · Animalske
Kashmir
Den bløde luksus par excellence: varm, let og omsluttende, med et cremet greb, der er uforholdsmæssigt i forhold til vægten. Det er en forkælelsesstrik, der skal behandles med omtanke, for den er lige så kostbar som sart.
Oversat fra italiensk. Den er endnu ikke læst igennem af en, der har dansk som modersmål.
Historie
Den begyndte som kashmirsjalet, det berømte paisleymønster, der i 1800-tallet blev et statussymbol i hele Europa. Dens moderne historie er dog først og fremmest italiensk: Loro Piana, Brunello Cucinelli i Solomeo og tekstildistriktet omkring Biella har gjort den til et synonym for tekstil luksus og forvandlet gedernes rå dun til garner i den absolutte topklasse, kendt i hele verden.
Sådan bliver garnet lavet
Den klippes ikke, den kæmmes. Under forårsfældningen samles gedens underuld (dunen), og derefter adskiller en industriel proces, dehairing, den fine fiber fra de grove, stride dækhår. Udbyttet er meget lavt, nogle få hundrede gram god fiber pr. ged om året: det er denne knaphed, endnu mere end finheden, der forklarer prisen.
Hvorfor den er værdsat
Den har et uovertruffent forhold mellem varme og lethed: den varmer meget, vejer meget lidt og har en umiskendelig blødhed. Den skal bruges til det, den er god til, nemlig at omslutte og forkæle i lette lag, ikke til at modstå slid: det er en fin og skrøbelig fiber, der gør sig bedst i strik, der bruges nænsomt, og helst med en sporbar forsyningskæde.
Farvning
Fremragende, som for alle proteinfibre: keratinen binder syrefarvestoffer med godt udbytte og jævnhed og giver fyldige, dybe farver. Farvebadet skal dog holdes skånsomt, ved kontrolleret temperatur, så fiberen ikke stresses og ikke begynder at filte.
Pleje
En fiber, der skal behandles med omhu: håndvask eller uldprogram i koldt vand, mildt vaskemiddel og liggende tørring, så den ikke deformeres. Sammenlignet med merino har den mindre krus, så strikken har lettere ved at vokse og danne nopper. De første nopper skyldes korte fibre på overfladen og er ikke i sig selv et tegn på dårlig kvalitet: de aftager, når man forsigtigt fjerner dem.
Efter endt brug
Biologisk nedbrydelig og komposterbar. Den kan genanvendes og upcycles mekanisk, men hver runde forkorter fibrene: den genvundne kashmir, der kommer ud af det, har mere glorie og mindre styrke end originalen, men er stadig en værdifuld ressource til at mindske spild af et så sjældent materiale.
Sådan kender du den
| Fornemmelse | Cremet blødhed og overraskende varme i forhold til vægten: meget let og meget varm. En afslørende detalje er, at ægte kashmir aldrig føles kold, i modsætning til efterligninger i akryl eller viskose. |
|---|---|
| Udseende | Mat og meget fin, med en let og diskret glorie. Den har lidt glans og en blød overflade, uden merinoens markante, synlige krus. |
| Opførsel | Varmer meget og vejer lidt, men er ikke særlig elastisk: strikken har tendens til at vokse under sin egen vægt i stedet for at vende tilbage i form, og den danner lettere nopper på grund af fiberens ringe krus. |
| Brændprøve | Proteinsignatur: i flammen brænder den langsomt, går selv ud og efterlader skør aske med lugt af brændt hår. Men vær opmærksom: i flammen kan den ikke skelnes fra uld og silke. |
| Prøver derhjemme | Varme- og lethedsprøve: den varmer meget, selv om den vejer meget lidt · Vær skeptisk over for en for lav pris: den tyder ofte på en blanding eller en efterligning · Brændprøve for at udelukke syntetiske fibre: den brænder og smuldrer, den smelter ikke til en kugle |
| Kan forveksles med | Ekstrafin merino og blandinger af kashmir og uld, der minder meget om den i hånden · Efterligninger i akryl eller viskose, men de forbliver kolde at røre ved og smelter i flammen i stedet for at smuldre |
| Kun i laboratoriet | Kun laboratoriet er endegyldigt: elektronmikroskopi efter ISO 17751 måler diameteren og skelner kashmir fra yak og andre uldtyper, og CCMI-grænsen for en gennemsnitsdiameter på højst 19 mikron kan kun kontrolleres i laboratoriet. |
Fysiske data
| Egenskab | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| spændstighed | Middel | forskning |
| udposning | Middel | forskning |
| glorie | Høj | forskning |
| filtningsrisiko | Middel | forskning |
| finhed (µm) | 14–19 | forskning |
| fugtoptagelse (%) | 15,0 | forskning |
| typisk krympning (%) | 0–8 | skøn |
| fiberlængde (mm) | 34–40 | forskning |
målt = en måling med reference · iso = en standard · forskning = en kontrolleret kilde · skøn = kun et rimelighedsoverslag
Til stofmotoren
| friktionskoefficient (µ) | 0,22 | målt |
|---|---|---|
| massefylde (g/cm³) | 1,3 | målt |
| elasticitetsmodul (GPa) | 2,2 | målt |
| specifik bøjningsstivhed (dyn·cm²/tex²) | 0,18 | skøn |
Egner sig til
lette, varme lag · rundhalsede og bløde trøjer til at bære mod huden · forkælelsesstrik i topklasse · lette accessories som halstørklæder og stolaer
Egner sig mindre til
manchetter, albuer og steder med stort slid · beklædning til hårdt dagligt slid · strik, der skal tilbage i form som merino