Fibre · Animalske
Kamelhår
Steppernes luksuriøse varme: en meget fin, meget let underuld i en varm, naturlig karamelfarve. Den varmer langt mere end sin vægt, men tåler dårligt filtning og skal derfor behandles nænsomt.
Oversat fra italiensk. Den er endnu ikke læst igennem af en, der har dansk som modersmål.
Historie
Det er fiberen fra den baktriske kamel, der lever gennem de meget barske vintre på højsletten mellem Mongoliet og Kina. For at beskytte sig mod frosten udvikler den en dobbelt pels: dækhårene, der er grove og vandafvisende, og den bløde underuld (dun), som er den fornemme del. Den kom til Vesten ad karavanevejene med ry som rejsendes og nomaders uld, og i dag er avlsområderne stadig Mongoliet og Indre Mongoliet.
Sådan bliver garnet lavet
Den klippes ikke: om foråret fælder kamelen naturligt, og underulden samles i hånden eller kæmmes ud under fældningen. Derefter følger en tålmodig sortering for at skille den fine dun fra de grove dækhår; kun den fineste og lyseste del bliver til fint strikgarn. Deraf dens sjældenhed og høje pris.
Hvorfor den er værdsat
Den har et af de allerbedste forhold mellem varme og vægt: den isolerer som få andre fibre og forbliver meget let og luftig, fordi dunen er hul og holder på meget luft. Grebet er blødt, tørt og fløjlsagtigt, og den varme, naturlige karamelfarve behøver ingen farvning for at være elegant.
Farvning
Det er den sværeste fiber at farve lys, fordi dens naturlige brune pigment dækker de sarte nuancer. Traditionelt bruges den naturfarvet, i toner fra beige over kamel til mørk kastanje; når den farves, vælger man mørke, varme farver, der spiller sammen med den ravfarvede bund, og bruger syrefarvestoffer som til de andre proteinfibre.
Pleje
Den kræver en let hånd. Den skal håndvaskes i koldt vand med et mildt vaskemiddel uden at gnide eller vride og tørres liggende væk fra varmekilder. Som alle fine animalske fibre fnugger den lidt, men den virkelige risiko er filtning: varme, fugt og bevægelse sammen får den hurtigt og uopretteligt til at filte.
Efter endt brug
Som naturlig proteinfiber er den biologisk nedbrydelig og komposterbar, når den ikke er blandet med syntetiske fibre. Den egner sig til mekanisk genanvendelse sammen med de andre fine fibre, og på grund af dens værdi er det umagen værd at reparere og stoppe strikken, før den kasseres.
Sådan kender du den
| Fornemmelse | Blød, tør og fløjlsagtig, varm at røre ved og overraskende let; lunere og mindre glat end kashmir, med en en anelse fyldigere fornemmelse. |
|---|---|
| Udseende | Varm, naturlig karamelfarve, mat, med lidt glans og en let, blød glorie på overfladen; krusningen er mindre markant end i uld. |
| Opførsel | Isolerer rigtig godt og vejer meget lidt, falder blødt, men uden stor flydende kvalitet, vender moderat tilbage i form og har tendens til at fnugge lidt med brug. |
| Brændprøve | Proteinsignatur som uld: brænder langsomt, går selv ud, lugter af brændt hår eller horn og efterlader en sort, skør kugle. |
| Prøver derhjemme | Brændprøve: langsom flamme, går selv ud, skør aske og lugt af brændt hår · Våd strækprøve: proteinfiberen bliver svagere, når den er fugtig, plantefibre gør ikke · Naturfarve: den jævne, varme karamel er et fingerpeg, men ikke et bevis |
| Kan forveksles med | Kashmir, der minder meget om den i hånden: kamelhår varmer en anelse mere og har typisk en varmere tone · Fin uld farvet i kamelfarve: i flammen er de umulige at skelne, der skal andet til for at adskille dem · Alpaka, en anden varm og mat animalsk fiber i naturfarver |
| Kun i laboratoriet | At skelne kamelhår sikkert fra kashmir og de andre fine fibre og måle finheden i mikron kræver mikroskopi i laboratoriet (ISO 17751). |
Fysiske data
| Egenskab | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| spændstighed | Middel | forskning |
| udposning | Middel | forskning |
| glorie | Middel | forskning |
| filtningsrisiko | Høj | forskning |
| finhed (µm) | 16–22 | forskning |
| fugtoptagelse (%) | 14,0 | forskning |
| typisk krympning (%) | 0–10 | skøn |
| fiberlængde (mm) | 25–40 | forskning |
målt = en måling med reference · iso = en standard · forskning = en kontrolleret kilde · skøn = kun et rimelighedsoverslag
Egner sig til
varm og let strik · bløde overdele · sjaler og stolaer · naturfarver uden farvning · beklædning til at bære mod huden for blødhedens skyld
Egner sig mindre til
lyse og klare farver (det naturlige pigment slukker dem) · beklædning, der vaskes ofte eller i maskine · rib, der skal springe tilbage længe · slid fra kraftig friktion