Fibre · Cellulosebaserede
Acetat
Den kunstige silke med det elegante fald: den er lavet af cellulose, men opfører sig som en smeltespundet fiber, blank og flydende. Den er ikke særlig elastisk og er sart, og den giver strikken et glat, køligt fald, der er mere dekorativt end bærende.
Oversat fra italiensk. Den er endnu ikke læst igennem af en, der har dansk som modersmål.
Historie
Celluloseacetat opstod som teknisk materiale i begyndelsen af 1900-tallet, til lak og film, før det blev en tekstilfiber i 1920'erne. Det var den store billige erstatning for silke i beklædning og foer efter Anden Verdenskrig, hvor den billige glans gjorde det allestedsnærværende i aftenkjoler, tørklæder og festtøj.
Sådan bliver garnet lavet
Man starter med cellulose fra træ eller bomuldslinters, som bringes til at reagere med eddikesyre og eddikesyreanhydrid, indtil man får en tyktflydende masse. Opløsningen presses gennem spindedyser og størkner, når opløsningsmidlet fordamper (tørspinding), og giver et glat, blankt endeløst filament. Der er altså hverken klipning eller stapel: fiberen bliver til direkte som tråd.
Hvorfor den er værdsat
Dens værdi er rent æstetisk: den er billig og giver en silkeagtig glans og et blødt, tungt fald, som de færreste billige fibre kan give. I strik bruges den til beklædning, der skal falde flydende og skinne, hvor den elastiske tilbagegang betyder mindre end den visuelle effekt og farvegengivelsen.
Farvning
Acetat tager ikke imod de farvestoffer, der bruges til de andre cellulosefibre, og kræver særlige dispersionsfarvestoffer, de samme som er udviklet til syntetiske fibre. Godt farvet giver den dybe, klare farver på den blanke overflade, men den har historisk været udsat for fume-fading, en afblegning fra luftens gasser, der ændrer visse farver, og som i dag modvirkes med stabiliserede farvestoffer.
Pleje
Det er en sart, varmefølsom fiber: den skal håndvaskes eller vaskes koldt med neutralt vaskemiddel, stryges ved meget lav temperatur og på vrangen og holdes væk fra acetone og opløsningsmidler, som opløser den. Våd mister den spænst og styrke, så den skal behandles forsigtigt og tørres liggende.
Efter endt brug
Den stammer fra cellulose og er derfor i princippet biologisk nedbrydelig, men den kemiske modifikation gør nedbrydningen meget langsommere end for naturfibre. Den er svær at genanvende ad tekstilvejen og tåler ikke mekanisk genvinding som uld: affaldsfasen er fortsat det svageste punkt i dens miljøprofil.
Sådan kender du den
| Fornemmelse | Glat, glidende og kølig at røre ved, med en overflade, der minder om silke, men er mere ensartet og uden uregelmæssigheder. Ikke særlig elastisk: den giver efter og bliver ved med at være udstrakt. |
|---|---|
| Udseende | Markant blank og silkeagtig med en jævn, klar glans. Intet krus og ingen glorie: fiberen er glat og lukket, og tråden ser fyldig og glasagtig ud. |
| Opførsel | Falder flydende og tungt, føles kølig at have på og holder kun lidt på varmen. Den krøller med skarpe folder og retter sig ikke ud af sig selv, fordi den elastiske hukommelse er lav. |
| Brændprøve | Blandet signatur mellem cellulose og smeltefiber: den brænder og smelter på samme tid, sydende, med en skarp lugt af varm eddike (eddikesyre) og efterlader en mørk, hård perle. |
| Prøver derhjemme | Brændprøve: flamme med dryp, skarp eddikelugt, hård perle · Acetoneprøve: en dråbe blødgør eller opløser fiberen, hvilket ikke sker med silke og viskose · Elasticitetsprøve: træk og slip, acetat forbliver deformeret |
| Kan forveksles med | Ægte silke: men i flammen smelter silke ikke og lugter af brændt hår, ikke af eddike · Viskose og andre blanke kunstfibre: men viskose smelter ikke og tåler acetone |
| Kun i laboratoriet | At skelne acetat sikkert fra de andre regenererede cellulosefibre og fastslå acetyleringsgraden kræver laboratorieanalyse (spektroskopi eller standardiseret opløselighedsprøve efter ISO 1833). |
Fysiske data
| Egenskab | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| spændstighed | Lav | forskning |
| udposning | Middel | forskning |
| glorie | Ingen | forskning |
| filtningsrisiko | Ingen | forskning |
| finhed (µm) | — | forskning |
| fugtoptagelse (%) | 6,5 | forskning |
| typisk krympning (%) | 1–4 | skøn |
| fiberlængde (mm) | — | forskning |
målt = en måling med reference · iso = en standard · forskning = en kontrolleret kilde · skøn = kun et rimelighedsoverslag
Egner sig til
flydende, glat fald · blanke festbeklædningsdele · foer og dekorative detaljer · lette aftentørklæder
Egner sig mindre til
rib og manchetter, der skal tilbage i form · beklædning under belastning eller udsat for slid · robust hverdagsstrik · beklædning, der ofte skal maskinvaskes