Fibre · Vegetabilske
Abaka / manilahamp
Den typiske hårde fiber: stiv, sej og med en næsten legendarisk modstandskraft over for vand. Det er ikke en tråd til beklædning, men materialet, der bærer en taske, en kurv eller en genstand, som skal kunne stå af sig selv.
Oversat fra italiensk. Den er endnu ikke læst igennem af en, der har dansk som modersmål.
Historie
Abaka udvindes af en plante, der er i familie med bananen, og den har også fået sit handelsnavn fra hjemlandet Filippinerne: manilahamp, efter havnen, hvorfra ballerne blev skibet ud. Før den blev en håndværksfiber, var den først og fremmest havets fiber. I generationer blev den brugt til tovværk og fortøjninger i skibsfarten over halvdelen af verden, fordi den ikke rådnede i saltvand. I dag dyrkes den ud over Filippinerne også i Ecuador og Mellemamerika.
Sådan bliver garnet lavet
Den klippes ikke og sås ikke som en stapelfiber: man skærer plantens skinstamme og løsner bladskederne, og af dem trækkes fiberbåndene ud. Strimlen skrabes i hånden eller maskinelt for at befri den for plantemassen (dekortikering), og vaskes og tørres derefter i solen. Tilbage bliver lange, blanke bånd, som sorteres efter farve og finhed og spindes eller flettes alt efter brug.
Hvorfor den er værdsat
Den er en af de stærkeste og mest slidstærke naturfibre overhovedet, og det gør den værdifuld netop der, hvor den bløde strik ikke slår til: i tilbehør og boligtekstiler, der skal bære en vægt og holde en form. Den holder strukturen uden at give efter, tåler vand og slid og giver den færdige genstand en tør glans og en markant karakter.
Farvning
Som cellulosefiber farves den med direkte- og reaktivfarvestoffer ligesom bomuld og hør, men fiberens glatte, voksagtige overflade holder dårligere på farven: farverne bliver gerne mildere og mere naturlige. Derfor får den ofte lov at beholde sin varme elfenbensfarve eller farves i jordfarver, hvor glansen kommer bedst til sin ret.
Pleje
Den skal plejes som en stiv fiber, ikke som strik. Den rengøres tørt eller med en fugtig klud og lufttørres væk fra direkte varmekilder, som ville gøre den endnu stivere. Den må ikke vrides og ikke komme i vaskemaskinen: en strukturel genstand skal støves af og luftes, ikke vaskes som en beklædningsdel.
Efter endt brug
Det er hundrede procent ren plantefiber: biologisk nedbrydelig og komposterbar, når den er udtjent, så længe den ikke er belagt eller kombineret med syntetiske materialer. Robustheden gør den også let at genbruge, og den samme fiberkvalitet bruges i industrier som specialpapir og tebreve.
Sådan kender du den
| Fornemmelse | Ru, tør og tydeligt stiv, kølig at røre ved som alle plantefibre. Det er ikke en fiber, der kæler: du mærker strukturen under fingrene. |
|---|---|
| Udseende | Tør glans, næsten silkeagtig på de bedste bånd, med en varm elfenbensfarvet grundtone, der går mod brun i de grovere kvaliteter. Lige fiber uden krus og helt uden glorie. |
| Opførsel | Ingen elastisk tilbagegang: det, du bøjer, forbliver bøjet, og det er netop det, der gør, at den kan holde en form. Meget stærk i træk og i vand, men har tendens til at knække, hvis den bøjes tusind gange samme sted. |
| Brændprøve | Cellulosesignatur: fænger hurtigt med åben flamme, lugter af brændt papir eller træ, gløden bliver ved med at gløde, og den efterlader en let, grå aske. |
| Prøver derhjemme | Brændprøve: hurtig flamme, lugt af brændt papir, grå, smuldrende aske · Stivhedsprøve: et bånd retter sig ikke ud igen efter at være bøjet · Vandprøve: våd tåler den træk i stedet for at give efter |
| Kan forveksles med | Sisal og andre hårde tovværksfibre: næsten samme greb og opførsel i flammen · Raffia og flettefibre: men abaka er blankere, længere og meget stærkere |
| Kun i laboratoriet | At skelne abaka sikkert fra de andre hårde cellulosefibre (sisal, ægte hamp, jute) kræver mikroskopi i laboratoriet, fordi de opfører sig næsten ens for øjet og i flammen. |
Fysiske data
| Egenskab | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| spændstighed | Ingen | forskning |
| udposning | Ingen (strukturel) | forskning |
| glorie | Ingen | forskning |
| filtningsrisiko | Ingen | forskning |
| finhed (µm) | — | forskning |
| fugtoptagelse (%) | 14,0 | forskning |
| typisk krympning (%) | 0–3 | skøn |
| fiberlængde (mm) | 1000–3000 | forskning |
målt = en måling med reference · iso = en standard · forskning = en kontrolleret kilde · skøn = kun et rimelighedsoverslag
Egner sig til
tasker og kurve, der holder formen · hatte og struktureret tilbehør · bælter og hanke · boligtekstiler · fletning og stive genstande
Egner sig mindre til
elastisk strik og ribkanter · beklædning, der ligger mod huden · blødt fald · alt, der skal tilbage i form efter at være strakt